form dit eget liv


Vær ikke så hurtig til at give noget fysisk skylden for din udmattelse; det kan også være noget emotionelt.

For at føle dig energisk er det nødvendigt at spise sundt, få regelmæssig motion og få tilstrækkelig søvn. Men hvad hvis du har gjort alle disse ting, og stadig ikke føler dig på toppen. Måske har det noget med dine følelser at gøre? Forskellig forskning tyder på at mindst 70% af den energi, vi får, kommer fra et emotionelt stadie.

Her følger et eksempel, vi alle kender, på hvordan følelser påvirker energien: Du mangler, i et løb, den sidste kilometer. Du er fysisk udmattet. Så pludselig ud af ingenting vil dit håb og ønske om at fuldføre give dig ekstra energi, hvorefter du samler dig og fuldfører.

Du er blevet reddet af din emotionelle energi oftere end du aner. Hver gang du er træt eller syg, men optimismen får dig til at fortsætte. Du har ligeledes prøvet at blive kørt ned af emotionel træthed. Du er rask og i fin form, men bekymret, føler misundelse, håbløshed eller stress æder dine indre resurser, og efterlader dig med en følelse af at være tappet for energi. Heldigvis har du mulighed for at kontrollere din emotionelle energi. Det kræver, at du sætter dig det som et mål, at kickstarte din emotionelle energi. Her er nogle redskaber til hvordan:

Prøv noget nyt
Folk med høj energi begiver sig hele tiden ud i noget nyt, de ikke har prøvet før, selv når de gamle og vante levemønstre synes at være gode nok.
Nødvendige tiltag
Hver uge skal du tilføje dit liv noget nyt. Prøv at spis noget mad du aldrig har smagt. Tag en alternativ rute på arbejde eller til indkøbscenteret. Lyt til en ny CD, læs en bog indenfor en ny genre.

Gør noget du altid gør på en anden måde fx prøv et aerobichold med en anden lærer end den du plejer, eller prøv en anden slags time.

En gang om måneden bør du gøre noget radikalt. Forsøg dig med en ny sportsgren, få en ny hårfarve eller tag væk en weekend til et nyt sted.
Vær din egen chef
At leve op til andre menneskers forventninger og krav er udmattende. Naturligvis kan det, at hjælpe andre kickstarte din emotionelle energi, men kun når det er en handling, du selv vælger.
Nødvendige tiltag
Gennemgå din karriere, forhold til andre og ansvarsområder, og spørg dernæst dig selv om du overvejende foretager dig hvad andre ønsker du skal eller om du følger dine egne ønsker. Hvis ikke du sætter dine egne mål og følger dine egne ønsker, er det tid til forandring. Oplev noget alene. Gå i biografen eller på restaurant alene, så du kan vælge lige præcist, hvad du ønsker. Eller hvad med en miniferie, hvor du sætter programmet.
Du må udfordre frygten
At se frygt i øjnene er skræmmende, men det er også en enestående chance for at eliminere en stressfaktor fra dit liv og få samtidigt fornyet energi

Nødvendige tiltag
Gør noget som du frygter på en lav skala, bare så det lige er nok til at du kan sige, at du har gjort det, og "det var da ikke så slemt." Bange for at tale i offentlige forsamlinger? Start med at udråbe en skål under et middagsselskab blandt venner. Bange for højder? Start i det små med gradvist at bevæge dig lidt længere op, i fx et tårn, end du ellers ville have gjort.

Tal om din frygt med nogen som forstår, eller hvis det er en almindelig fobi, deltag i en støttegruppe eller lignende.
Husk at more dig
Hvad der er sjovt, er benzin. Det er årsagen til at mange atleter, performere eller hvem som helst, der virkelig nyder det de har som levebrød ofte er fantastiske til det de gør.
Nødvendige tiltag
Afvis ideen om at der er én rigtig måde at gøre tingene på. Perfektionisme gør, at alting bliver til en kamp.

Smil! Der er evidens for at følelser følger handling. Når først du starter med at smile, kan du ændre dit humør, og du vil begynde at have det sjovt.

Ingen kommentarer: